Event: Grafisk Kakkeldekoration

Dekorer dine egne helt personlige kakler.

En workshop, hvor du får demonstreret og afprøvet forskellige dekorationsmetoder på håndlavede keramiske kakler.

Alle uanset erfaring kan være med. Kaklerne er stentøj og lavet klar på forhånd af keramiker Tine Secher, som afholder kurset.

Du skal bare koncentrere dig om dekora­tion og farver med udgangspunkt i klargjorte plantemotiver – eller du kan designe dit helt eget motiv. 

Kontakt::  mail@tinesecher.dk 

Kursuspris:
To timers workshop pr deltager: DKK 560,-.
Prisen inkluderer moms, 2 stk kakler (10×10 cm), materialer og brænding.
Ekstra timer og kakler kan tilkøbes for DKK 130,- pr. ekstra time/kakkel.

Antal deltagere
: Minimum 3 personer

Sted: For grupper på 3-6 personer kan det foregå på Tine Sechers keramikværksted, Kunstnerfløjen, Annebergparken 35, stuen th., 4500 Nykøbing Sj.
For større grupper kan det foregå i lokalområdet. Her skal tillægges en lejeudgift på i alt DKK 1000,-.
Eller det kan foregå i gruppens/virksomhedens egne lokaler. Her skal tillægges en kørselsudgift på i alt DKK 1000,- inkl. moms.

Indhold: Kurset indeholder en introduktion til forskellige dekorationsmetoder på klargjorte bløde kakler herunder arbejdet med skabeloner og stempler samt forskellige trykfarver i kombination med indfarvede glasurer. Derudover er der mulighed for introduktion til tryk med papirstencils på trykramme direkte på kakler eller via papirtryk. Der veksles mellem korte oplæg og individuelt arbejde under vejledning.
Efterfølgende glaserer og brænder Tine alle kakler, så de er klar til afhentning efter 4 uger.
Alternativt kan de sendes/leveres efter aftale.

Underviser: Workshoppen afholdes af keramiker Tine Secher, der har værksted og butik i Kunstnerfløjen i Anneberg Kulturpark. Tine er uddannet på Danmarks Designskole i 1997 og har skabt en niche i arbejdet med keramiske flader, glasurer og farver. Desuden har hun en efteruddannelse i computergrafik, som hun har undervist i sideløbende med arbejdet på sit eget keramiske værksted.